AMD – blind og så alligevel ikke

84 % af vores sanseindtryk kommer gennem øjnene, og det gør dermed synet til en af vores vigtigste sanser. Desværre kan vi opleve, at vores syn på et tidspunkt i livet rammes af en øjensygdom, og jo ældre vi bliver, jo større bliver risikoen også for at få AMD. Hos Acunova.dk ser de mange mennesker med netop den sygdom, men den gode nyhed er, at de i efterhånden en del år har haft succes med at forbedre synet hos patienter med AMD.

Man bliver ikke helt blind ved AMD, men synet indskrænker sig i midten af ens synsfelt. Lider du af AMD, kan du derfor ikke se klart i midten, som også kaldes centralsynet. Med AMD kan du få svært ved at se ujævnheder i vejen, og nogle patienter beskriver en oplevelse af, at tingene flytter rundt i synsfeltet. Således kan en bil f.eks. opleves at flyve i luften frem for at befinde sig på asfalten. Mange patienter med AMD kan heller ikke læse, medmindre de har en lup og et stærkt lys.

AMD er den øjensygdom, der forårsager flest blinde i den vestlige befolkning. Tidligere kaldte man sygdommen for øjenforkalkning, fordi man troede, der skete en forkalkning af nethinden. Man har efterfølgende fundet ud af, at der faktisk sker en degeneration – deraf navnet Aldersrelateret Macula Degeneration, forkortet til AMD.